Hurup Kirke 

Hurup-Gettrup-Helligsø Pastorat – Sydthy Provsti – Aalborg Stift – Refs Herred – Thisted Amt

Kirken er oprindelig romansk, men med flere senere tilbygninger. Nu er kun skibet fra romansk tid. Tårnet er fra senmiddelalderen. Våbenhus mod syd er fra midt i 1800-tallet, mens kor og apsis, korsarme og våbenhus mod nord samt trappehus ved tårnet er fra en ombygning i 1928. Arkitekt H. Lønborg-Jensen stod for denne ombygning. Af de oprindelige vinduer er der ikke længere nogen tilbage.
Tårnet menes at være opført o. år 1500. Man har genbrugt kvadre og sokkelsten fra vestgavlen, men der findes også kvadre fra apsis i tårnet. Det oprindelige apsis må således være nedbrudt ved tårnets opførelse, og koret har fået en lige gavlmur. Tårnrummet har krydshvælv. Efter ombygningen i 1928 fik tårnet pyramidetag til erstatning for det gamle saddeltag. I korsskæringen er der en tagrytter.
Kirken blev privatejet i 1749, da Niels Sommer fra Thisted, der var kommerceråd og ejer af Bodum Bisgaard, købte den. I 1911 gik den over til selveje. Før 1530 og igen 1570-1784 var sognet anneks til Boddum-Ydby.
Klokken bærer indskriften: »Bekostet omstøbt af O.A. Hiardemaal i Aaret 1849. Gud til Ære og Kirken til Ziir. Støbt af P.P. Meilstrup i Randers.« - En klokke måtte afleveres til staten til omstøbning i 1601.
Ved den omfattende ombygning i 1928 blev korbue og kor nedrevet. Apsis blev genopført efter at være fjernet o. år 1500.
Bænkene er tegnet af arkitekt Lønborg-Jensen.
Et korbuekrucifix fra o. 1300 findes nu i Nationalmuseet. I 1814 hang det endnu i korbuen.
Ved kirkens ombygning i 1928 blev alterbordet nybygget. Det tidligere alterbord menes at være fra o. 1500, da det daværende apsis blev nedrevet. I alterbordet fandt man en ellers utilhugget sten med helgengrav, hvor der var et relikviegemme. Det skal have indeholdt en benstump.
Alterbordspanelet er fra o. 1600. Der er tre arkadefelter.
Alterstagerne, der er af messingblik, er fra 1625-50 og svarer til dem i Nørhå.
Lysekronen i koret bærer en indskrift på hængekuglen: »Skænket af Kirke Eieren O.A. Hiardemaal 25. juni 1850 til Guds Ære og Kirkens Prydelse.«
Altertavlen er fra o. 1600 og minder om altertavlen i Visby kirke. Malerierne er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1981.
Tidligere havde altertavlen billeder fra o. 1850 med et krucifix i hovedfeltet og i sidefelterne Jomfru Maria og Matthæus. Disse motiver var frit gengivet efter Rafael og Thorvaldsen. I topfeltet var der en svævende engel med en alterkalk. I 1814 lod præsten opsætte et lille krucifix, som han ejede. Altertavlen var da overstrøget med sort, så den »snarere lignede en Skrivetavle«. Selve alteret var malet »med alle mulige Farver, saa at det ikke er uligt et af de Fastelavnsris, man udpynter for at fornøje Børnene«
Døbefonten er en variant af thybotypen. I stedet for den sædvanlige profil for oven har den en tovsnoning med skarpe kanter. Hjørneknopperne er lange.
Dåbsfadet er udført af guldsmedene Dorthe og Ebbe Hjorth, der også har lavet en kande.
Prædikestolen er fra o. 1625 - »i landlig Høj-Renaissance« (Danmarks Kirker, s. 682). Arkadebuerne er af Aalborg-type. Ved kirkens ombygning i 1928 fik prædikestolen tilføjet to nye felter, så der nu er syv. Den murede fod er blevet til ved samme lejlighed. Malerierne er af samme maler, som malede altertavlen o. 1850. De to nye (Opstandelsen og Gravlæggelsen) er udført i samme stil som de gamle.
Et brudstykke af runesten, der blev fundet i kirkegårdsdiget i 1910 og derefter opstillet foran kirken: »Thormod rejste denne sten efter NN sin fader/broder, en god dreng (kriger)«
Runerne, der er fra perioden 970-1020, fordeler sig i fire bånd på stenens brede side og et bånd på den smalle side.

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne