Heltborg Kirke

Boddum-Ydby-Heltborg Pastorat – Sydthy Provsti – Aalborg Stift – Refs Herred – Thisted Amt

Apsis, kor og skib er romanske bygningsdele, mens tårnet er sengotisk og våbenhuset er af nyere dato. Muren i apsis er omsat i 1898, hvorved det oprindelige vindue mod øst, der kun var 2 fod højt og fod bredt, blev udvidet. På murens indvendige side er der stadig spor af et lille vindue mod sydøst. Muligvis har der været endnu et vindue mod nordøst.
Korets nordmur er omsat ligesom apsis, og vinduet er gjort større. Syddøren er tilmuret, men den oprindelige norddør stadig er kirkens indgang gennem det senere tilbyggede våbenhus.
Klokken er støbt på De Smidtske Jernstøberier i Aalborg i 1927. En tidligere klokke, der ikke længere eksisterer, bar indskriften:
»Aar 1861 lod Properitaier G. Riis til Blistrup og Hustru M.T. Riis, født Nielsen, denne Klokke omstøbe Gud til Ære og Kirken til Ziir. Støbt af P.P. Meilstrup i Randers«.
Derudover blev en lille klokke (på 3 kg) afleveret ved klokkeskatten i 1601.
Det vides ikke, hvornår kirken blev privatiseret, men den overgik til selveje 1. januar 1911. To kvadersten fra en portal har en kraftig tovsnoning. Der findes også et stenhuggerfelt. På kirkegården ligger en karmsten med en kraftig tovsnoning. I tårnets sydmur sidder en kvader med et stenhuggerfelt formet som tre arme af et kors.
Korbuen er hvikalket. I vangen er der kalkmalede rankeslyng.
Et sengotisk korbuekrucifix (1450-1500) findes på Museet for Thy og Vester Hanherred. Det mangler både arme og ben.
En rundbue forbinder tårnrum og skib.
Altertavlen, der er fra begyndelsen af 1600-tallet, anses for at være udført af Tømmerby-snedkeren. Den er beslægtet med altertavlen i Vester Torup. Malerierne, der er fra 1718, er samtidige med prædikestolens malerier. I 1884 blev altertavlen kasseret og gemt væk på loftet, men fundet frem igen og restaureret i 1933-34. Alterbordet er af nyere dato og beklædt med træpaneler. Alterstagerne er fra 1625-50.
Døbefonten er af granit fra romansk tid. Formen er noget uregelmæssig. Den har en kraftig rundstav midt på omgivet af nogle smallere. Også foden har en rundstav.
Danmarks Kirker omtaler en fontehimmel, der er ottekantet. I 1940 blev den oprindelige staffering fremdraget. Der er en indskrift med følgende ordlyd: »Anno 1714 hafuer Olle Nielsen med sin dydig Kiereste Johane Jakobs Datter ladet denne Font bekoste.« - Der er ingen oplysninger om, hvor den befinder sig nu.
Dåbsfadet er i stentøj og udført af keramiker Torsten Mosumgaard, Heltborg, i 1992.
Prædikestolen er beslægtet med den i Harring, som er fra 1627. Danmarks Kirker kalder den en »efterklang af Thisted-typen«. Himlen er større end prædikestolen og svarer ikke til dens form. Noget tyder på, at begge oprindelig har været af karnaptypen. I hvert fald mangler der to fag med henholdsvis Lukas og Johannes.
På giverindskriften står der: »Anno 1718 hafver velfornemme Handelsmand Snior (Seigneur) Olle Nielsøn af Nykiøbing og hans dydælskende Kierest Johanne Jacobsdatter ladet denne Altertafle og Prædickstol stafere.«
På lydhimlen står der: »Higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk
Kalkmaleriet findes på nordvæggen over indgangsdøren. Det er fra perioden 1575-1600. Det er indrammet af en arkadebue og udgør en del af en længere serie, hvoraf kun dette ene billede er fremdraget. Judas kysser Jesus. Til højre ses soldaterne, der er parate til at gribe ham. Det blev fremdraget ved en restaurering af kirken i 1969.
Altertavlen blev gemt væk på loftet i 1884. I stedet blev dette billede anvendt som altertavle. Motivet er »Kristus helbreder den spedalske«. Det er signeret I A H 1884. I 1933-34 blev den gamle altertavle fundet frem igen og istandsat. Billedet hænger nu på kirkens sydvæg.

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne