Helligsø Kirke

Hurup-Gettrup-Helligsø Pastorat – Sydthy Provsti – Aalborg Stift – Refs Herred – Thisted Amt

Skib og kor er fra romansk tid. Våbenhuset er fra o. 1875. Døren mod nord og vinduet mod øst er dog fra 1928. Tårnet er nyopført i 1928 tegnet af arkitekt Hother Paludan.
Klokken er gotisk og uden indskrift.
Det vides ikke, hvornår kirken kom i privateje, men det er oplyst, at den i 1809 var ejet af Niels Helligsøe. Den blev selvejende i 1913.
Korbuen, der er temmelig bred og lav, har svagt profilerede kragsten. Loftet er bjælkeloft.
Alterbordet, der er opført af granitkvadre, menes at være omsat. I 1877 fandt man en lille relikvieæske af kobberblik, der indeholdt en smuldret benstump pakket ind i silke.
Altertavlen er af Næssundtype fra o. 1600 og minder om den i Villerslev. Altertavlen er tredelt med fire slanke søjler. På det kraftige postamentfelt står et citat fra Jesu bøn i Getsemane Have. Hovedbilledet er netop Kristus i Getsemane Have. Det er en kopi af C. Bloch udført af kunstmaler A. Chr. Andersen, Thisted, i 1908. På sidebillederne er der en lilje i hver. Over gesimsen er der tre trekantgavle med englehoveder og spir. På storgesimsen er der rester af en staffering fra 1711. Dette årstal fandtes tidligere på tavlen.
Af en gotisk fløjaltertavle, der ikke eksisterer længere, findes der to figurer, en bispehelgen og en apostel, der begge er uidentificerede. Disse figurer opbevares på Museet for Thy og Vester Hanherred i Thisted.
Fonten er romansk af granit. Kummen har profiler foroven, men ingen bægerblade. Foden er rund. Den adskiller sig således fra flertallet af fontene i Thy.
Et dåbsfad fra Nürnberg 1575 hænger på væggen. Motivet er Mariæ Bebudelse. En nyere kande og et dåbsfad med et relief af en fisk er lavet af kobber.
Prædikestolen er af samme type som prædikestolen i Thisted og nært beslægtet med prædikestolene i Gettrup, Harring og Visby
Både kassetteværket og englehovederne på stolen svarer til dem på lydhimlen. Stafferingen er den oprindelige, der er fremdraget bag et nyere lag maling. Den har haft en lys egetræsmaling med en smule blåt og rødt. Evangelisterne er kopier af prædikestolen i Harring kirke. De er udført i 1943.
Lydhimlen svarer til den i Visby.
Korbuekrucifix fra 1450-1500. Armene menes at være fornyede. Fødderne har været taget af, men er sandsynligvis de oprindelige. Korstræet er fornyet, og stafferingen er også af nyere dato. Så sent som 1861 hang krucifixet stadig i korbuen flankeret af to apostle.
Skriftestolen anvendes nu som præstestol. Den er anbragt i koret op ad nordvæggen og triumfvæggen. Kun fyldingerne mod syd er oprindelige. I den udskårne fylding i døren står der: »Anno 1770 lod Kierke Eieren Sgr Cristen Pedersen og Hustrue Maren Povelsdatter Tøfting af Skibstedgaard denne Kierke med Skrifte Stolen reparere og istandsette.«
I en optegnelse fra 1861 omtales en degnestol, der ligeledes har stået i koret.
Under kalkning af kirken i 1996 fandt man flere spor af kalkmalerier. Det bedst bevarede var denne korsfæstelsesscene, som blev fremdraget, mens resten blev kalket over igen. Ud fra søjlearkadernes udformning og personernes påklædning (bl.a. pludderbukserne) dateres det til o. 1580. Det har så påfaldende lighedstræk med kalkmalerierne i Villerslev kirke, at der må være tale om den samme hånd.
Det gamle alterbillede henlå en tid på kirkens loft, men er nu ophængt på skibets vestvæg. Det er et nadvermotiv fra begyndelsen af 1700-tallet og udført i samme stil som Jens Jensen Thrane.
Kirkeskibet »C. Overgaards Minde« er en tremastet fregat eller korvet. Det er udført omkring 1849 og skænket til kirken af N. Overgaard.
Blokken er fra 1700-tallet. Den har to nøglehuller. Den har engang været egetræsmalet ligesom prædikestolen.

 

Tilbage til Aalborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne