Sorgenfri Kirke

Sorgenfri Pastorat – Kongens Lyngby Provsti – Helsingør Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Sorgenfri Kirke ligger i bydelen Sorgenfri på toppen af bakken i Hummeltoften, Virum, med udsigt ned over Lyngby Åmose og Lyngby sø. Kirken der blev indviet 1966 er bygget af gule mursten. Det femkantede kirkerum har gule murstensvægge. Døbefont og loftudsmykningen er ligeledes femkantet. Bygherren er Sorgenfri Menighedsråd. Kirken er tegnet af arkitekt Tyge Hvass, ingeniørarbejdet er udført af Jørgen Nielsen A/S.
Arkitektens vision var, at kirken skulle ligge som en stor, hvid bispehue, en mithra, på toppen af bakken med udsigt ned over Lyngby Åmose og Lyngby Sø. Men de indsamlede midler til byggeriet rakte ikke til at gøre denne del færdig. I dag har Sorgenfri menighed af både tekniske og økonomiske årsager skrinlagt planerne om at gøre Tyge Hvass vision færdig.
Arne Haugen Sørensens alterbillede fra 2005, med Jesus placeret i øverste højre hjørne giver plads til de 12 disciples reaktion på det, der skete den skæbnesvangre aften. Kirken er udsmykket med 7 mosaikvinduer som er lavet af kunstneren Jens Urup (1920-2010). Vinduerne er en kalender over højtiderne i gennem et kirkeår:

1 Advent: Varme og lyse farver fra 4 flammer. En for hver søndag i adventstiden.
2: Jul: Den store bethlehemsstjerne midt på den blåsorte nattehimmel.
3: Faste: De 4 store figure ned midt igennem vinduet minder os om de 4 gange 10 hverdage mellem faste og påske.
5: Pinse: I vinduet ses 12 flammer. En for hver af de 12 diciple.
6: Trinitatis: Festen i højsommeren for alt har været i vækst.
7: Allerhelgen: Motivet er en kirkegård men uden dødens sorte farve. Her grønt græs, gule blomster og lives 3 floder fra skabelsen.

Frobeniusorgelet er fra 1989 og har 40 stemmer heraf 4 transmissioner.

 

Wikipedia 

 

Tilbage til Helsingør Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne